tirsdag den 7. februar 2012

Fastelavnsboller



Synes lige at jeg havde lyst til at lave nogle fastelavnsboller, da det jo er årstiden til sådan nogle.

Du skal bruge:
½ dl vand
2 dl mælk
50 g gær
1 æg
1 spsk. olie
½ tsk. kardemomme
1 tsk. salt
2 tsk. sukker
1 dl rosiner
500 g mel
1 æggeblomme til pensling

Fyld:
Kagecreme eller syltetøj

Sådan gør du:
Lun vand og mælk sammen og rør gæren i. Rør de øvrige ingredienser i (gem lidt mel til at drysse på bordet). Hæld dejen ud på bordet, ælt den sammen og lad den hæve tildækket i en halv time.
Ælt dejen godt igennem. Da jeg ikke er så god (læs: tålmodig) til at rulle en gær dej ud, så jeg starter med at lave alm. boller, og så ruller jeg dejen ud. Derefter kom jeg en god klat kagecreme ud på hver, og så samler jeg alle enderne på undersiden af bollerne. Sæt bollerne med lukningen nedad på en plade med bagepapir. Dæk dem til og lad dem hæve i en halv time.
Pensl bollerne med ægblomme, drys dem med perlesukker og bag dem i ovnen ved 200° i 12-15 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...